Din AI-medarbejder har ingen kontekst

Min kone ringede til mig forleden. Hun var irriteret. Vores ældste havde fået en vikar i skolen. “Han vidste ingenting,” sagde hun. “Ikke engang hvad klassen var nået til.”

Vikaren var sikkert dygtig nok. Men uden kontekst var han sat til at undervise en klasse han ikke kendte, i et emne han ikke vidste hvor var henne. Det kan ikke gå godt.

Det er præcis det der sker hver gang du åbner et nyt chatvindue med AI.

Hver samtale starter på nul

Det her overrasker stadig mange. Når du åbner ChatGPT og skriver “skriv en email til en kunde,” så ved den bogstavelig talt ingenting. Den ved ikke hvem du er. Den ved ikke hvem kunden er. Den ved ikke om kunden er sur eller glad, om I har samarbejdet i ti år eller ti minutter.

Den gætter. Og den gætter ud fra gennemsnittet af alt den nogensinde har læst. Så du får en email der lyder som enhver anden generisk email fra enhver anden virksomhed.

Og så siger vi: “AI er ikke så godt endnu.”

Men det er jo ikke AI’ens skyld.

Hvad kontekst egentlig betyder

I forrige artikel sammenlignede jeg AI med en praktikant. Lad mig tage den videre.

Forestil dig at du sender din nye praktikant ned til en kunde. Du siger bare: “Skriv et tilbud.” Ikke mere end det.

Praktikanten ved ikke hvad kunden har bedt om. Ved ikke hvad I normalt tilbyder den type kunder. Ved ikke hvad prislejet er eller hvordan I formulerer jer. Så praktikanten skriver noget der teknisk set er et tilbud, men som ikke ligner noget I ville sende ud.

Det er hvad du gør hver gang du beder AI om noget uden kontekst. Kontekst er alt det din erfarne kollega bare ved. Det der sidder i væggene. Det I aldrig har skrevet ned fordi det er så selvfølgeligt at ingen tænker over det.

Fire ting AI skal vide

Jeg har prøvet mig frem med det her i lang tid nu. Både for mig selv og med kunder. Og det koger ned til fire ting du skal give AI før du giver den en opgave.

Hvem du er. Ikke dit fulde CV, men det der er relevant. Hvis du skriver til en kunde, skal AI’en vide at du er konsulent med 20 års erfaring, ikke studentermedhjælper. Det ændrer tonen fuldstændigt.

Hvem modtageren er. Er det en teknisk direktør der vil have fakta og detaljer, eller en salgschef der vil have bundlinjen med det samme? AI skriver helt anderledes til de to.

Hvad standarden er hos jer. Hvordan ser et godt resultat ud? Har I en bestemt tone? Bruger I “du” eller “De”? Er jeres emails korte og direkte eller mere udførlige? Vis AI’en et eksempel hvis du har et. Et par tidligere emails eller et nyhedsbrev er guld værd.

Og hvad situationen er. Er kunden tilfreds og det her er en opfølgning, eller er der noget der brænder og du skal slukke en ild? De to situationer kræver vidt forskellige svar.

Det tager to minutter

Jeg kan godt høre hvad du tænker. “Christian, det lyder besværligt. Jeg ville bare have en hurtig email.”

Ja. Men den hurtige email uden kontekst skal du alligevel rette til bagefter. Eller skrive om helt. Og det tager længere tid end de to minutter du ville have brugt på at give kontekst fra starten.

Min erfaring er at et ordentligt kontekst-setup tager et par minutter første gang. Og så kan du genbruge det. Mange af mine kunder har lavet det jeg kalder en “virksomhedsprofil” til deres AI. En kort tekst der beskriver hvem de er, hvad de laver, og hvordan de taler. Den smider de ind i starten af hver samtale. Nogle har endda bygget det ind i deres systemer så det sker automatisk.

Det er den slags ting der adskiller dem der bruger AI fra dem der leder den.

Et eksempel fra en kunde

Jeg havde en kunde der bad AI om at skrive et nyhedsbrev. Resultatet var teknisk set fint. Grammatisk korrekt, pæn opbygning, ingen fejl. Men det lød som om det var skrevet af et forsikringsselskab.

Så tog vi det forfra. Vi startede med at fortælle AI’en hvem virksomheden er. En dansk produktionsvirksomhed med 200 ansatte. Praktisk, ingen dikkedarer, stolte af deres håndværk. Vi fortalte at nyhedsbrevet gik til eksisterende kunder der kender virksomheden godt. Og vi viste den et par tidligere nyhedsbreve som eksempler på tonen.

Forskellen var voldsom. Ikke fordi AI’en pludselig var blevet klogere. Men fordi den nu vidste hvad den skulle skrive hen imod.

Tommelfingerreglen

Her er noget der hjalp mig i starten. Hvis du ikke ville bede en ny kollega udføre en opgave med de instruktioner du giver AI, så er instruktionerne for tynde.

Du ville aldrig sige til en nyansat: “Skriv en email.” Du ville sige hvem kunden er, hvad det handler om, hvilken tone du forventer, og omtrent hvor lang den skal være. Det tager femten sekunder ekstra at sige. Og det er forskellen på noget du kan bruge og noget du smider ud.

Næste gang

Nu ved du hvad kontekst er og hvorfor det gør hele forskellen. Men der er et andet problem der er næsten lige så stort. Selv når folk giver kontekst, siger de tit noget andet end det de faktisk mener.

Det handler næste artikel om.