SaaS

SaaS står for Software as a Service. Det er software, du lejer i stedet for at eje: programmet kører hos leverandøren, du tilgår det i browseren, og du betaler et abonnement, typisk pr. bruger pr. måned. Mail, økonomisystem, løn og CRM er i dag SaaS for de fleste danske virksomheder.

Modellen er blevet standarden, fordi den er nem at starte på. Men nem at starte på betyder ikke billig at blive i. Det er hele historien om SaaS.

Leverandøren driver én samlet platform, som alle kunder deler. Opdateringer, sikkerhed, backup og drift er leverandørens ansvar, og nye funktioner lander løbende hos alle på én gang. Du opretter en konto, vælger et abonnement og er i gang samme dag, uden servere og uden installation.

Det står i kontrast til software, du selv ejer og drifter, eller får bygget til dig. Her bestemmer du alt, men du bærer også ansvaret.

SaaS fjerner besvær. Ingen drift, ingen opdateringsvinduer, ingen servere i kælderen. Prisen er forudsigelig fra måned til måned, og I kan skalere op og ned med antallet af brugere. Til standardopgaver, som ligner alle andres, er det svært at slå: mail, kalender, løn og bogholderi skal de færreste opfinde selv.

Regningen vokser med jer. Pr. bruger, pr. måned, pr. modul, og priserne sættes typisk op år for år. For en virksomhed i vækst bliver licenserne en stor fast post, uden at der følger mere værdi med.

Systemet er bygget til gennemsnittet, så jeres særlige processer må bøje sig efter softwaren, og tilpasninger er begrænsede eller dyre. Og så er der bindingen: jeres data ligger i leverandørens format, og en flytning er et projekt i sig selv. Det kaldes lock in, og det er indregnet i forretningsmodellen.

Med SaaS lægger I persondata hos en databehandler. Så skal databehandleraftalen på plads, og I skal vide, hvor data behandles. Mange store SaaS tjenester behandler data uden for EU, og så kræves et særligt overførselsgrundlag. Spørg altid, hvor data ligger, hvem der kan tilgå dem, og hvordan I får dem med ud igen, før I skriver under.

Tag en virksomhed med 25 brugere og tre centrale SaaS systemer til i snit 150 kroner pr. bruger pr. måned pr. system. Det er 11.250 kroner om måneden, 135.000 om året, og over fem år næsten 700.000 kroner, før prisstigninger og nye moduler. Væver virksomheden til 50 brugere, fordobles regningen, uden at nogen har fået mere værdi.

Regnestykket siger ikke, at SaaS er forkert. Det siger, at abonnementer skal regnes over år, ikke over måneder, og altid sammen med prisen for omvejene i hverdagen.

Tommelfingerreglen er enkel. Er opgaven standard, så køb SaaS og brug energien et andet sted. Er opgaven tæt på jeres kerneforretning, den måde I adskiller jer på, så regn efter. Skræddersyet software på open source koster mere i starten, men er fri for løbende licenser, passer til jeres processer og binder jer ikke til én leverandør.

Tit er det dyreste ved SaaS ikke abonnementet. Det er omvejene i hverdagen, når forretningen bøjer sig efter systemet i stedet for omvendt.